Børneteatret Fortællekunsten

I 2007 åbnede børneteateret Fortællekunsten. Det er et turnerende teater, med fokus på fortælleteater. Vi har sneget os til at spille i snart hele landet, vi er eksperter i at spille for store grupper børn og vi udfordrer os selv konstant, ved at undersøge hvordan vi bedst får leveret oplevelserne til vores publikum.

Her kan du læse lidt om vores aktuelle (og refusionsgodkendte) forestillinger.

Bitre Brødre

7-13 år

Familien er samlet i bedstefar Josephs have. Joseph sidder med sine to børnebørn, fætrene Isak og Ismail, under æbletræet, dét træ de aldrig må spise af selv. Bedstefar siger at historierne bor i æblerne og de skal deles rigtigt. Der er et æble tilbage på træet. De kigger alle tre på det. Bedstefar nikker langsomt, plukker det og folder lommekniven ud. De deler æblet og bedstefar fortæller den sidste historie, historien om hvorfor deres fædre ikke længere taler sammen. Snart har de hver en sten i hånden, klar til at kaste, men hvem af dem skal kaste den første?

anmelderen kastede denne sten: http://www.teateravisen.dk/som-broedre-vi-strides.html 
den er lavet af varme og glæde


Book her
Kasper Sørensen
Tlf.: 26 28 21 26
Mail: kasper@fortaellekunsten.dk

Premiere 2021

Alt det som Inger ser

8-12 år

Musikken blæser ud over stuens dansegulv. Far svinger mor omkring, en flaske vælter, øllet løber ud på gulvet. En der måske hedder Kenneth skraldgriner. Alle voksne ler. Inger ler ikke. Hun er 8 år. Hun henter sin dyne og lister døren op.

Ude på opgangen er der mørkt og musikken runger i opgangen, indtil døren er lukket igen. Naboen skruer lidt op for sit tv. Inger smyger dynen om sig og giver sig til at vente på, at de skal blive fulde nok til at falde i søvn… igen. Ingers forældre drikker. En udsat familie, med en pæn facade, naturligvis. Og som ingen ser, har ingen vel ondt af?

Men Inger – hun ser det.

Og alt det som Inger ser – dét får Inger ondt af.

Book her
Kasper Sørensen
Tlf.: 26 28 21 26
Mail: kasper@fortaellekunsten.dk

Premiere 2020

Guavajagten

Gaven fra min mor var en kattekilling. Gaven fra min far var lang og pakket ind i sølvpapir. Det var et jagtgevær. Fra nu af, skulle jeg skyde min egen mad. Fordi jeg var voksen nu. Så forklarede han mig hvordan man går på jagt. Det var min 7 års fødselsdag og starten på et vildt eventyr. Tag med på Guavajagt i hæsblæsende fart og høj latter.

Anmeldelse her:
http://www.teateravisen.dk/noget-af-en-jagt.html 

6-11 år

Book her
Kasper Sørensen
Tlf.: 26 28 21 26
Mail: kasper@fortaellekunsten.dk

Nu-Kan-Alting-Ske

8-13 år

Den lille dreng sidder alene foran computeren, igen. Hvis han bare ikke blev drillet sådan. Hvis bare Jimmy ikke havde svigtet ham. Han skal få betalt. Hvis bare… 
Så finder drengen en Nu-Kan-Alting-Ske. Nu kan han få alting til at ske. Han kan endda få hævn. Og dét får han så… mere end godt er. 

Anmeldelse her:
http://www.teateravisen.dk/monumental-historiefortaelling.html

Book her
Kasper Sørensen
Tlf.: 26 28 21 26
Mail: kasper@fortaellekunsten.dk

Bedre Helt Næste Gang

7-12 år

Et fantastisk eventyr, bestående af mange eventyr, versioner af eventyr og en der fodrer høns. Tag med på en rejse som ingen anden, rejsen fra dreng til mand, fra kujon til mand, fra søn til – nå ja – søn på en ny måde…

Anmeldelse her:
http://www.teateravisen.dk/fra-bondeknoes-til-riddersvend.html

Book her
Kasper Sørensen
Tlf.: 26 28 21 26
Mail: kasper@fortaellekunsten.dk